Kapitel 36

Laura havde fundet vintertøjet frem. Da de første par snefnug var faldet til jorden. Det blev ved med at sne. Laura glædede sig til juleaften. Da første December kom, begyndte hun at købe julegaver, både sammen med Simone, Jonas og Katja. Hun var på café sammen med Tobias flere gange, hvor de både fik varm kakako og en omgang cafe-latte. Havnecaféen var blevet pyntet fint op, med en masse juleting. Det var is på vandet i havnen. Nogle idioter havde prøvet at banke isen op og bade i vandet, men var blevet stoppet af politiet. De idioter hed Mohammed og Casper. Laura og Jonas havde flækket af grin, hver gang de så dem.

"Skat, jeg har en overraskelse til dig" sagde Tobias en dag på en café...

Kapitel 35

Da Simone, Oscar og Laura vendte tilbage til havnecaféen, kom Tobias løbende over til Laura kyssede hende på munden og hviskede hende i øret. "Det her er til dig". Derefter løb han op på karaoke-scenen og sang.

Don't know if I could ever be

Without you cause girl you complete me

And in time I know that we'll both see

That we're all we need

Cause you're the apple to my pie

You're the straw to my berry

You're the smoke to my high

And you're the one I wanna marry

Cause your the one for me 
And I'm the one for you
You take the both of us
And we're the perfect two 

Selvom det lød forfærdeligt, var dét det sødeste som en person nogensinde havde sunget til hende. Hun havde aldrig troet at Tobias ville gøre sådan noget. Han var jo helt fantastisk og dejlig. Laura løb op til ham og gav ham i kys. "uuuuuh" lød det fra Simone, Katja og Oscar. Casper havde været ude og ryge med Mohammed og han stivnede ved synet af Laura og Tobias kysse. Han tog sin jakke og forsvandt ud af døren. Efter ham, kom Mohammed løbende. De satte sig alle sammen i "deres" sofa og fik en omgang af det sædvanelige. Tobias og Laura kyssede igen og et >nuurh< kom fra Simone. "I er så søde sammen" sagde Katja så, meget smilende. Laura vidste det godt. Hun var heldig. Tænk at hun kunne finde en så sød, dejlig, fantastisk, vidunderlig, lækker kæreste...

Auburn - perfect two -  http://www.youtube.com/watch?v=SEsPloHpKJU

Kapitel 34

Som altid var stemningen nede på havnecaféen dejlig. Katja var oppe og synge karoke med Mohammed. De rockede den for sygt af til: Pink - Raise your glass. Også selvom Mohammed ikke kunne synge, overhovedet! Tobias sad sammen med en pige. Laura blev lidt bekymret inden i, hun kendte nemlig ikke pigen. Men hun stolede på Tobias. "Hej skat" De gav hinanden et kys. "Hej, jeg er Simone, Tobias' veninde." Laura smilede. "Jeg er Laura, Tobias' kæreste" De gav hinanden hånden. Laura blev rigtig glad, for Simone virkede vildt sød og flink. Jonas og Tobias slog lidt på hinanden for sjov. Simone rystede på hovedet. "Hvorfor er drenge så underlige?" Laura gav hende ret, hvorfor skulle de altid slås. Både for sjovt og for alvor? De er åbenbart ikke kloge nok til at løse deres problemer fornuftigt.

Da Casper kom ind på havnecaféen blev Laura sur, hun havde lyst til at gå hen og give ham i ovenlig lussing, men skjulte sin vrede. "Hvad er der galt?" spurgte Simone. Wow, tænkte Laura. Hvordan kunne Simone se lige igennem hendes facade? Den var ellers så god, og hun havde lige mødt hende. "Casper, ham der kommer ind nu, har gjort noget rigtigt dumt. Og det har gjort mig rigtig sur." Simone kiggede på Laura, "Skal vi gå en lille tur? Så du kan køle lidt af?" Laura takkede ja, og de gik ud sammen.

Laura var nysgerrig. Hun kendte ikke Simone, men hun ville meget gerne lærer hende at kende. "Fortæl mig lidt om dig selv" Simone grinte. "Jeg enebarn, og måske lidt forkælet." "Virkelig, også mig" smilte Laura. "Hvad med dit kærlighedsliv?" spurgte Laura. "Jooo, ser du, jeg er for sej til drenge. For mig er det ikke vigtigt at have en kæreste. Jeg kan godt lide at se på drenge. Du ved lækre drenge. Men jeg er ikke interssret i at lærer dem at kende. Jeg skal aldrig giftes og jeg vil helst heller ikke have børn. Jeg vil hellere være hende den seje tante." OMG tænkte Laura. Simone var jo for sej, sød, osv. Der var ikke noget dårligt ved hende. RING-RING-RING. Simones mobil ringede. "Er det OK at jeg tager den?" spurgte Simone. "Selvfølgelig" sagde Laura og var endnu mere overrasket over hvor respektfuld hun var. "Hej skatter ... Jeg er lige sammen med en super tøs, hvad med dig? ... Jeg tror vel det er OK at du kommer" hun kiggede over på Laura. Laura nikkede bare. "Du kommer bare ... Vi er ved havnen ... Okay, see U."

Oscar kom gående. "Ej altså Simona-darling, hvorfor sagde du ikke bare at du var sammen med Lauraru-baben? Hende kender jeg da." Simone krammede Oscar. "Jeg vidste da ikke at I to kendte hinanden skat." Laura og Oscar krammede også hinanden. "Ej børn, I skal lige hører hvad jeg har været ude for. Ham her busmanden eller hedder det buschafføren, okay whatever. Ham der kørte bussen snyd mig for hele fire kroner! Og det opdagede jeg selvfølgelig første bagefter. Omg, jeg føler virkelig at mit liv er ved at gå under nu." Simone og Laura grinte. "I bøsser er så dramatiske" sagde Simone så og fortsatte med at grine. "Det kan du sagtens sige, det er ikke dig som der er blevet tager fire kroner fra..." Laura grinte også. Venner kunne få hende til at grine til hver en tid, selv når hun havde det dårligt.

Pink - Raise your glass - http://www.youtube.com/watch?v=XjVNlG5cZyQ&ob=av3n

Kapitel 33

"Laura lille skat, kan du ikke lige hjælpe med opvasken inden vi går?" Laura kiggede underligt på sin mor. "Hvad tror du selv? Og hvad mener du med: Inden vi går?" "Ihh altså, har du glemt at vi skal til forældremøde her senere." Ordet forældremøde gav hende et sug i maven. Det havde hun bestemt glemt. Hun ville sikkert så vildt meget skæld ud af lærene, og så ville hendes forældre slælde hende ud bagefter.

Foran var Lauras klasselære og Morten. Lort... Tænkte Laura. Hvorfor skulle han være her. "Laura, dine karaktere er blevet bedre. Men du er begyndt at pjække lidt. Det er ikke så godt. Du følger med når vi har nogle betsemte fag, andre gange er det som om, du ikke er i klasselokalet." Laura hørte for en gang skyld efter, men kiggede ud af vinduet. En lille fugl sad på en gren og pippede. Som digtere ville skrive: Den smukke lille fugl sad så roligt på en tyndegren, og sang de smukkeste sange. "Jeg har noget andet jeg vil tale med dig om Laura." Nu var det blevet Mortens tur. "Dit sprog er meget beskidt og din væremåde er dårlig. Jeg kan mærke at du hænger ud med de forkerte. og." >>RING-RING-RING<< Morten blev afbrudt af Lauras mobil. Hun var rigtig flabet og tog den. "Hva' så?" sagde hun. Mor og far var for rystede til at gøre noget. "Hey skat, hvad laver du?" Det var Tobias. "Ikke rigtig noget skat, keder mig for sygt til et forældre møde, hvad med dig?" "Jeg er nede på havnecaféen med de andre" Laura grinte. "Tænk at du tør' være sammen med dem, efter sidste gang" Morten blev sur nu og tog Lauras telefon ud af hendes hånd. "Laura kan ikke tale lige nu" sagde Morten. Hun tog min mobil tilbage og råbte: "Du skal fucking ikke rører min mobil!" Så talte hun til Tobias igen: "Skat, kan du ikke få Jonas til at hente mig, jeg matger ikke være her." "Selvførlelig, han er der om 10 min." "Okay, jeg elsker dig". Laura tog sin taske over skulderen og gik ud af lokalet. Hun kunne hører at hendes mor begyndte at græde og gik tilbage. "Mor, lad nu vær'. Du kender mig og jeg har et liv. Endelig har jeg et liv, og det vil jeg ikke bare skride fra." "Laura" sagde hendes lærer "Kan du ikke sætte dig ned, så vi kan gøre det her færdigt?" Man kunne hører en knallert udeforan klasselokalet, den dyttede og larmede meget. "Beklager, min transport er kommet." Så gik hun ud til Jonas, mens hendes mor fortsatte med at græde...

Kapitel 32

Den meget sure og nørdede lærer Morten kommer løbende hen til dem. "Du store kiniser, hvorfor skal i unge drenge altid slås og Lura lad vær' med at ryge det er usundt" "Som om jeg ikke ved det" svare Laura flabet tilbage. Casper skjuler sit ansigt, skjuler at han græder. Hvor er han dog svag tænker Laura, men hun kan ikke lade vær' med at have bare lidt ondt af ham. "Du skal fucking ikke blande dig din lille bøsse" råber Alan til Morten. "Kan du lige vaske din mund med sæbe, og det er med det samme! Ellers ringer jeg hjem til dine forældre personligt!" "Jeg er sq da røv ligeglad, de kan rende mig!" Hvad er det dog Casper har gjort, siden Alan er så sur. Laura havde aldrig set ham så sur. Hun rækker hånden frem til Casper og hjælper ham op og stå. "Kom Casper, vi skrider." De begynder at gå væk fra skolen. Morten går efter dem. "I skal ingen steder, ud over kontoret Lura og Caspaaar." Nu er Laura også pisse træt af Morten. Hun vender sig om. "Jeg hedder fucking ikke Lura, jeg hedder Laura. L-A-U-R-A. Laura. Du har ikke en skid styr på noget som helst! Så skrid. Gør hvad du vil! Bare lad vær' med at angribe os elever! Vi har et liv, og du er ikke en del af det!" Patrick hjælper Alan med at komme ned på jorden, mens Casper og Laura tager hjem til hende.

"Hvad er det du har gjort?" Casper og Laura sidder inde på hendes værelse. "Jeg har fortjent det." "Casper forhelved, fortæl mig nu hvad du har gjort."

"Det hele startede med at jeg slog op med Ida. Hun blev ikke ked, hun blev sur. Hun begyndte at råbe af mig og sige alt muligt med: At hun fucking elsker mig og at jeg sikkert bare vil havde dig, Laura. Jeg blev træt af hendes stemme, så jeg begyndte at smadre hende. Slog hende, rigtig meget... Hun løb ud af døren og jeg hørte senere, at hun var blevet nød til at tage på hospitalet. Hun havde brækket det ene håndled og havde også en masse blodforsamlinger. Idas er Alans kusine. Det var derfor han blev sur på mig. Og jeg forstår det godt. Man slår ikke på piger, jeg er en svans." Laura rystede på hovedet. "Hvorfor er du så dum?" Endnu en tåre gled ned af hans kind. "Ida sagde sandheden, jeg vil have dig, og kun dig. Jeg var træt af at snyde mig selv til at elske en person, som jeg ikke elsker. Du er den som jeg vil have." Han prøvede at tage hendes hånd i sin, men Laura trak den til sig. "Du er jo sindssyg, ud af mit hus!" Casper adlød, uden protest og gik.
Har jeg virkelig mistet min mødom til den idiot? tænkte Laura...

Kapitel 31

Katja og Laura sad alene på havnecaféen, da Katja pludselig fik en ide. "AAAAARGH! Nu skal du bare hører skat, jeg har fået den bedste ide ever!" Laura satte sig spændt til rette. "Hvilken ide?" "Vi skal i byen! Sidste gang jeg var i byen, mødte jeg de klammeste typer, uuuuh, det skal nok blive hyggeligt!" Laura rystede bare på hovedet. "Har du glemt at jeg har en kæreste." "Hva' så? Du behøver ikke at score nogen.""Det rigtigt nok" sagde Laura, og sluttede samtalen. Hun ville ikke tage i byen med Katja. For Laura havde det med at score fyre hver eneste gang hun drak. Alle der lagde op til nok, fik ihvertfald et kys. Og det ville hun ikke kunne gøre imod Tobias.

Det var ubehageligt at være i skole. Casper var stadig forelsket i Laura og prøvede ofte at lægge op til noget, selvom Laura bedte ham om at lade vær'. "Skal du have hjælp?" spurgte Casper, Laura. Hun så sig omkring i klasselokalet. Hun var den eneste som ikke var blevet færdig med matematik-opgaven endnu. "Nej tak" sagde hun og fortsatte. Men alligevel satte Casper sig ved siden af hende. Hun ignorede ham. Casper lagde sin arm rundt om hende og pegede med den anden på papiret. "Det der stykke giver 154." Laura skrev 154 og ignorede stadig Casper, selvom han gjorde det meget svært. Da hun var færdig med kopiarket, tog hun Caspers arm væk og gik ud for at ryge.

Han fulgte efter. Vreden voksede inde i hende. Hvorfor kunne han ikke bare lade hende være? Hvorfor skulle han hele tiden prøve på noget. Laura satte sig ned på bænken foran skolen og tændte en smøg. Casper satte sig lige ved siden af hende. Og så skete der noget, som man ikke regnede med ville ske. Alan, Caspers bedtse ven kom løbende hen til dem. Stirrede Casper lige ind i øjnene, mens hans brystkasse bevægede i takt til hans vejrtrækning. "Dit svin!" skreg Alan og gav Casper en knytnæve lige i ansigtet. Fortsatte med at slå ham, til han væltede ned på jorden af smerte. Alan begyndte at sparke ham og svine ham endnu mere til. "Hvorfor har du gjort sådan noget! Hva' fanden har du gang i!?" Da det gik op for Laura, hvad der faktisk skete, rejste hun sig op og prøvede at skille dem ad. En dreng fra niende der hed Patrick, kom og hjalp Laura. Patrick fik Alan hevet væk, mens Laura hjalp Casper. "Er du okay?" Casper sagde ikke noget, men begyndte at græde. OMG sikke et tudefjæs tænkte Laura, men sagde det bestemt ikke højt. "Hvad er det du har gjort Casper?"...

Kapitel 30

Det var lidt pinligt at have Tobias med syntes Laura. Katja var nemlig helt vild spændt og spurgte Tobias om 100 forskellige ting. Jonas og Mohammed flygtede ud i baglokalet, for at tale med Louise. Katja smuttede også ud i baglokalet, da det gik op for hende, at hun var lidt irriterende. "Du har nogle søde venner" grinte Tobias. Laura rullede med øjnene. "Hvis du ikke vil være her, så kan vi godt gå" "Nej, nej" sagde Tobias og holdte om Laura. "Det er helt fint her, så længe det er os to." De begyndte at kysse, men blev afbrudt af to personer, som satte sig i sofaen ved siden af. Casper og bitchen...

"Hej Laura, og hvem er du?" spurgte Casper. "Jeg er Tobias" de gav hinanden hånden. "Det her er min kæreste Ida" Det var som om det gjorde ondt på Casper at sige de ord. Min kæreste Ida. Han havde det ikke godt. "Er I to sammen?" Tobias kiggede Laura i øjnene og stilte det sammen spørgsmål: "Er vi to sammen?" Der gik nogle sekunder, før det gik op for Laura, at Tobias lige havde spurgt, om de skulle være kærester. "Vi er sammen" sagde hun så og gav Tobias et kys. Bitchen gav også Casper et kys, men han afviste hende, ved at vende hovedet flere gange. "Jeg skal lige på toilettet" sagde Ida og rejste sig. "Kan du ikke lige vise mig vej, til drenge-toilettet?" sagde Tobias. "Vi ses om lidt skat." Tilbage sad Casper og Laura. "Elsker du ham?"Laura nikkede. "Elsker du hende?" Casper rystede på hovedet. "Nej.. Jeg elsker dig." "Du kan da ikke blive ved med at elske mig" "Jo, ligesom at du sikkert kan blive ved med at elske ham. Laura, jeg elsker dig, og det har jeg altid gjort." Laura satte sig hen ved siden af ham. "Hvis du virkelig elsker mig, hvorfor er du så sammen med Ida?" Han lænte sig ind mod hende. "Fordi jeg tvinger mig selv til at kommer videre, men sandheden er, det kan jeg ikke." De kiggede hinanden lige ind i øjnene. Og så kyssede Casper Laura, Laura reagerede før hun tænkte og gav Casper en lussing. "Undskyld Casper.." sagde hun så og holdte om ham. "Det var ikke min mening at slå dig, men du må forstå, at jeg er sammen med Tobias. Jeg elsker ham. Jeg elsker også dig, men som ven, og det har altid været som ven." Han snøftede og tårene ladte på Lauras skulder. Tobias og Ida kom tilbage. "Hvad fanden laver du med min kæreste!?" sagde Ida. "Kan du ikke se at din kæreste har det dårligt og Laura trøster ham?" sagde Tobias fornermet til Ida og gik hen til Casper og Laura. "Er du okay mand?" "Jaja" Var Laura den eneste person, som kunne se at Casper løj, han var langt fra okay. Og de var intet hun kunne gøre. Jo... Hun kunne finde sammen med ham og leve et forhold på en løgn igen. Men så gik hun mod sine egne føelser for Tobias...

"Jeg tager hjem, kommer du Casper?" Efter fem minutter uden nogen reaktion fra nogen som helst forlod Bitchen havecaféen. Hun var så fisse-fornærmet at det gjorde ondt. Hvorfor var det lige præcis at Laura kendte en som hende. Laura ville aldrig kunne møde en person som hed Ida igen, uden at få et dårligt...